67.2K
Downloads
97
Episodes
”Månedens forfatter” er en litteraturpodcast fra Københavns Biblioteker, der nysgerrigt dykker ned i skiftende skøn- eller faglitterære forfatterskaber. Gennem en række samtaler med danske forfattere får du muligheden for at komme helt tæt på, når der stilles skarpt på en aktuel titel og det forfatterskab, den indgår i.
Episodes
Wednesday Feb 03, 2021
Dy Plambeck om Tove Ditlevsen
Wednesday Feb 03, 2021
Wednesday Feb 03, 2021
Forfatteren Dy Plambeck er inspireret og fascineret af Tove Ditlevsen.
Da Ditlevsens erindringsroman Gift genudkom i 2012 skrev Dy Plambeck:
”Bogen er .. fyrre år efter den udkom, moderne og nutidig”. Tove Ditlevsens forfatterskab kredser om opvækst, ægteskab, moderskab og misbrug.
Hun er født i 1917 og voksede op på 4. sal i baghuset i Hedebygade i arbejderkvarteret Vesterbro i København - et kvarter med stor arbejdsløshed og fattigdom, og præget af 1920erne og 30ernes verdensomspændende økonomiske krise.
Hun debuterede med digtsamlingen 'Pigesind' i 1939 og fik sit store gennembrud med debutromanen 'Man gjorde et barn fortræd' i 1941, og er måske i dag allermest kendt for romanen 'Barndommens gade' der udkom i 1943.
Dy Plambeck debuterede selv i 2005 med 'Buresø-fortællinger' og vandt i 2019 Politikens Litteraturpris for romanen 'Til min søster'.
Hun skrev forordet til genudgivelsen af Tove Ditlevsens erindringsbog Gift som var en af de bøger som hun havde taget med til foredraget på Københavns Hovedbibliotek.
Foredraget på Hovedbiblioteket er lavet i samarbejde med foreningen Danske Skønlitterære Forfattere.
Tilrettelæggelse: Claus Vittus
Musik: Mountain Air – Cody Francis (Epidemic Sound)
Comments (0)
To leave or reply to comments, please download free Podbean or
No Comments
To leave or reply to comments,
please download free Podbean App.